Analyse: Giro di Lombardi

Photo Credit: Bettini Photo
Pogacar Lombardiet rundt
Photo Credit: Bettini Photo

Tadej Pogacar tager sit andet monument

Det slovenske fænomen satte et stjernespækket felt til vægs i Giro di Lombardia med sit efterhånden klassiske favoritvåben: det dødbringende angreb langt ude fra når terrænet stiger. Jonas Vingegaaard fik med en 14. plads og fornem kørsel et comeback til verdenseliten. Remco Evenepoel ramt af sukkerkrise.

Af: Per Bausager

Den nye rute som gik fra Como til Bergamo har utvivlsomt været en hård menu for rytterne, men blandt favoritterne skete der ikke rigtig noget før på den sidste stigning op til Passo di Ganda, hvorfra der var 32 km til mål.

Det var Nibali der åbnede ballet, og på hans angreb, Pogacar kørte kontra. Hans acceleration så som sædvanligt ikke ud af det store – når Pogacar angriber, skal man se på de andre for at forstår hvor stærkt det går. Og stærkt gik det, for på nul komma fem havde han erobret 25 sekunder, og da grafikken forkyndte at han trådte 400 watt, stod det ret klart, at der ikke ville komme nogen flyvende bagfra.

I forfølgergruppen var der nemlig krise hos de to store favoritter Remco Evenepoel og Primoz Roglic. Evenepoel var tidligt på stigningen sakket ned gennem geledderne for til sidst at slippe den reducerede frontgruppe. Hans holdleder, Klaas Lodewyck forklarede ved mål, at Remco ikke har fået taget nok føde til sig, og var gået sukkerkold netop da det blev alvor. Selv sagde han, at han manglede ben i afgørende fem minutter, men at det er sådan, cykelløb, og det må man acceptere.

Lombardiet Rundt
Photo Credit: Getty Images

Også Roglic hængte nede på elastikken og var faretruende tæt på at blive læsset, og da der ingen andre var til at tage aktion, gjorde den lokale og formidabelt kørende, Fausto Masnada fra Quick-Step det kort før toppen. 

Hans lokalkendskab satte ham i stand til at lukke Pogacars halve minut på nedkørslen, men gudhjælpemig om så ikke Quick-Step bilen kørte frem til ham og forbød ham at føre. Det var ikke noget smukt syn.

Jeg ved godt, at der er forskellige skoler og opfattelser af hvornår man skal spise på andres regning. Jeg synes kun, man skal gøre det, når andet ikke kan forsvares/ikke er muligt. Andre mener, at man skal gøre det når bare man kan konstruere et (hvilket som helst) motiv til det. Jeg hylder ikke den sidste lære. 

Der er ingen tvivl om, at den arme Masnada hellere end gerne ville føre – i et monument og foran sit hjemmepublikum. En andenplads ville være gigantisk for ham. Men han måtte blive på hjul.

Her viste Pogacar hvilken imponerende karakter han besidder. Han var iskold i røven overfor dødvægten. Han pumpede ufortrødent kraft ned i Colnagoens pedaler, og lod Masnada suge dæk alt det han lystede.

Pogacar Lombardiet Rundt
Photo Credit: Getty Images

Nede bagved havde Vingegaard ofret sig for sin kaptajn og førte an i jagten på de to foran, men af uransagelige grunde førte folk ikke igennem. Det var ellers kun Alaphilippe der havde grund til ikke at gøre det. Woods, Valverde, Roglic, Yates, Bardet og Gaudu, trådte kun med ét ben – og så henter man ikke den dobbelte Tour-vinder.

Selvom Pogacar havde ført siden nedkørslen var det tæt på at han ved tons havde skivet Masnada på den sidste lille stigning op til Bergamo Alto, og han kørte i det hele taget med den stoiske ro og ubekymrethed, der kendetegner ham, indtil han kørte Masnada ud af hjulet i  århundredets korteste spurt. Dert er en gåde, at Masnada intet foretog sig før han var korsfæstet.
 
Tadej Pogacar er monumental som atlet og som forbillede. Hans bedrifter er, ligesom måden han optræder på, enestående.

Enestående er også Valverde der i en alder af 41 år, blev nummer fem.

Valverde Lombardiet Rundt
Photo Credit: Getty Images

Featured post

Published
Categorized as Cykelløb

Teamtøj – Specialdesignet cykeltøj til dit cykelhold eller firma

Teamtøj – Specialdesignet cykeltøj til dit cykelhold eller firma

Hos Empirecycling kan du få specialdesignet cykeltøj med dit logo på. Vi har agenturet på de to italienske cykeltøjsmærker Castelli og Sportful. Castelli leverer cykeltøj Ineos Grenadiers og Sportful leverer til BORA-hansgrohe, begge world-tour hold fra sportens øverste hylde. Herhjemme leverer vi tøj til mange virksomhede, cykelklubber og Pro-Continental holdet Team Restaurant Suri – Carl Ras. Både Castelli og Sportful er kendt for at levere cykeltøj af højeste kvalitet til cykelsportens største atleter. Du kan nu få fingrene i det samme cykeltøj de professionelle kører i til dig og dit cykelhold eller firma. Vi hjælper dig med få alle de logoer du ønsker på cykeltøj i sit helt eget unikke design. Du kan få cykeltøjet fuldstændig som du gerne vil have det, med alt den komfort og kvalitet profferne forlanger.

Det er ligegyldigt om du er en cykelklub, en virksomhed eller en lille gruppe af venner, vi leverer teamtøj helt ned til 10 enheder pr. del. Skal du have cykeltøj, hvor hver eneste watt tæller, så har vi naturligvis de samme højteknologiske produkter som Peter Sagan, Egan Bernal og andre af verdens bedste cykelryttere kører cykelløb i.

Du kan få special designede cykeltrøjer, cykelshorts, cykelbukser, cykeljakker, cykelsokker og cykelveset fra Castelli og Sportful igennem Empire Cycling. Du kan naturligvis også få lavet specialdesignede handsker, skoovertræk og løse-ben/ærmer/knæ.Når du vælger at få lavet teamtøj igennem Empire Cycling er du sikker på, at du får cykeltøj med en eminent komfort, funktionalitet og åndbarhed. Vi hjælper dig sikkert igennem hele processen, så du undgår ubehagelige overraskelser. Inden du godkender det endelig design vil du få adgang til en 3D model, så du kan se alt cykeltøjet i 3D inden du godkender ordren. Ved at gennemgå vores størrelsesguides undgår du at bestille cykeltøjet i de forkerte størrelser.

Paris-Roubaix: Analyse

ROUBAIX, FRANCE - OCTOBER 03: Detailed view of cobblestones sector during the 118th Paris-Roubaix 2021 - Men's Eilte a 257,7km race from Compiègne to Roubaix / #ParisRoubaix / on October 03, 2021 in Roubaix, France. (Photo by Tim de Waele/Getty Images)

Paris-Roubaix: Analyse

Italiensk sejr efter 22 års tørke.

Det var en usædvanlig våd, fedtet og hård udgave af Paris-Roubaix der kørtes i dag. Usædvanligt var det også at tre debutanter besatte de tre podiepladser, og skuffende var det at de høje danske forventninger af forskellige årsager led skibbrud.

Af: Per Bausager

Da Colbrelli kørte over stregen på den legendariske cykelbane i Roubaix sad jeg med en følelse af uforløsthed. Jeg havde glædet mig vanvittigt meget til dette race, som jeg også havde til VM i sidste weekend. Dengang var jeg totalt eksalteret både under og efter finalen, men af en eller anden grund manglede denne følelse i dag.

Ingen tvivl om, at det var en af historiens hårdeste udgaver – det så man tydeligt på rytterne når de kom i mål, men måske foregik det hele lidt for lineært til at skabe de store følelser. Det kan også være, jeg er alene om at have det sådan.

Det er i hvert fald helt sikkert, at noget af min entusiasme dalede i den skæbnesvangre passage af Trouée d’Arenberg, da bookemakernes (og mine) to danske topfavoritter, Kasper Asgreen og Mads Pedersen, forsvandt ud af løbet.

Paris-Roubaix
Photo Credit: Getty Images

De havde begge indtil da spillet gevaldigt op til dans. Asgreen med nogle hårde føringer, der lavede huller i geledderne, og Pedersen med en forcering fra spids ind i Arenbergskoven. Asgreen fik maskinskade, og Pedersen sad formidabelt i front med hul bagved sammen med Van der Poel og Colbrelli, da Luke Rowe kom sejlende agterud fra udbruddet med det halve af deres fart. Hans cykel skred ud og Van der Poel, som var forrest undveg akkurat mens Pedersen var chanceløs den Pinarelloen stod på tværs foran ham. Det var et voldsomt styrt og det var game over. Det var det også for Asgreen da han på vej op gennem kortegen blev klippet af en bil. 

Når jeg betragter løbet fra ”post race” position, synes jeg, at den mest spændende og dynamiske del af det var fra de første brosten til og med Arenberg. Herefter blev det som nævnt noget mere lineært. Benhård tons og balancegang på sektorerne.

Jeg kan ikke prise Van der Poel nok for hans aldrig svigtende opportunisme og kampånd. Han er en mand der tager tyren ved hornene, og det gjorde han da han kom ud af skoven, og så resten af dagen. 

Også Colbrelli må have en medalje for offensiv indstilling til løbet. Ustandselig var han i orkanens øje, og han viste sig at være lidt af en akrobat på de glatte brosten.

Photo Credit: Bettini Photo

74 km fra mål skiftede Van der Poel cykel. Gud ved om det ikke var for at få en frisk maskine med rent transmissionssystem? I hvert fald angreb han prompte da han kom op, og det undrede mig at Van Aert sad så langt tilbage mens hans ærkerival kørte frem blæsende i den store krigsbasun, og indledte jagten på morgenudbruddet. De store Quick-Step esser, Lampaert og Stybar blev sat fra hjul og Van der Poel kørte op til en mellemgruppe med Colbrelli, som snart efter hentede morgenudbruddet minus Moscon som var kørt alene.

Moscon havde været i hug fra morgenstunden, men han havde vinger og Van der Poel kunne ikke køre ind på ham. Det er 22 år siden at Andrea Tafi, som sidste italiener vandt Paris-Roubaix ved at køre alene hjem, og nu havde Moscon muligheden for at gentage kunststykket. Indtil han punkterede, skiftede cykel og styrtede. Det så ud som om, den nye cykel ikke havde for højt dæktryk, for i det hele taget havde baghjulet døje med at absorbere stenene. Man ser det ofte i dette løb, at et cykelskift fører til styrt. Rytteren har vænnet hjernen til at manøvrere på de yderste marginaler i flere timer, og så er det kun en bagatel af en ændring der skal til, for at man ligger der.

Selvom Moscon stred som en løve var overmagten fra gruppen bagved for stor. 16 km fra mål blev han hentet på den frygtelige Carrefour de l’Arbre. Van der Poel, Colbrelli og Vermeersch (som var overlevende fra morgenudbruddet) kørte lige forbi.

Photo Credit: Getty Images

Som det havde været tilfældet siden Arenberg blev broderparten af føringsarbejdet varetaget af Van der Poel. Jeg ved ikke hvorfor han skal føre så meget mere end dem han sidder sammen med, men det gør han altså. Han havde også forsøgt nogle all out angreb uden at kunne ryste modstanderne. Man ser det ofte i dette løb, at dem der plejer at være de bedste ikke kan sætte dem, de normalt kan. Det skyldes, at der på den måde ikke er forskel på en bil og en cykelrytter. Biler med mange HK kan accelerere hurtige end biler med færre HK, men de bruger meget benzin på at gøre det, og når de er på reservetank, er det slut med at blære sig, hvis man skal nå hele vejen hjem. Paris-Roubaix er én lang aftapning af benzin og til sidst kører alle på dampene. Som Asgreen sagde til mig i sommer: ”Med Mathieu og Wout er opgaven at gøre løbet så ledt at man tager deres vigtigste våben fra dem: deres max. power output”.

Det så man også både i spurten om sejren og spurten om 5. pladsen. Folk kunne ikke stå op og spurte. Der var udsolgt. 

Det var ingen af de tre første der var gode til at bruge en cykelbane. Det var noget roderi. Bernard Hinault viste i 1980 hvordan det skal gøres hvis man har lidt tilbage i benene. Man tager spidsen en halv omgang fra mål og bliver nede i banen, så man kun skal kigge over højre skulder, og så træder man den godt i gang ind i svinget, så de skal den lange vej, og så fuld hammer når man går ud af svinget. Efter sådan et løb kan dem bagved ikke producere en acceleration, som en banerytter kan.

Photo Credit: Getty Image

Jeg synes også det var en underligt løb hvad angik brug af hold/hjælperyttere. Det var ikke rigtigt noget af det. Det lignede mere et juniorløb på det punkt. 

Endnu en begmand til Van Aert, det igen var største favorit. Mere og mere tyder på at han toppede i England Rundt. 

Italien har været dømt ude at WorldTour cykling, og ingen har anet hvor de næste sejre skulle komme fra. Colbrelli og Moscon er to gode bud.

Published
Categorized as Cykelløb

Analyse: Danmarksmesterskabet 2021

Danmarksmesterskabet 2021

Endnu et cykelløb er kørt – og endnu engang har udkommet gjort ugelange forhåndsanalyser og forestillinger til skamme. Sådan noget sker ikke i et maratonløb, men i cykling sker det hele tiden.

Af: Per Bausager

Det er både rimeligt og naturligt, at nære de største forventninger til de største navne, og et stort navn kan man selvsagt kun blive ved at yde store præstationer – altså præstationer, som gennemsnitsryttere ikke vil kunne matche. Men visse præstationer fordrer visse rammer. Og de er ikke til stede i alle cykelløb.

I netop cykling er rollen som et stort navn – eller ligefrem en favorit et tveægget sværd, og en hovedårsag er, at når man kører 50 km/t, kan man, alt efter forskellige omstændigheder, spare mellem 25 og 50% energi ved at sidde på hjul, og så stor forskel er der naturligvis ikke på rytterne i et elitefelt. Og den fordel man på papiret har ved at være det store navn eller favorit, kan hurtigt blive vendt til at være en bagdel, når ansvaret for at rydde op i alt, af disse grunde tilfalder én. Det gælder både som individ og som hold.

Photo Credit: Klaus Hestkjær Carstensen

Jeg tilbragte fire dage ved DM, og omtrent alle ryttere jeg talte med, mente (med god ret) at Asgreen var den store favorit, og at han ikke måtte få ti meter på noget tidspunkt. Det er en meget god og sand indsigt – i hvert fald hvis der opstår de situationer hvor alle er på pumperne. De situationer er, desværre for Asgreen, bare næsten umulige at fremprovokere i det terræn som de sidste 100 km. bød på i går.

Quick-Step og Trek-Segafredo regnedes for at være de stærkeste hold, kunne jeg læse mig til, og de har helt sikkert også nogle meget store navne, men jeg ved ikke om ikke Coloquick med deres overtal og mange stærke folk, lige i den type løb var mindst lige så godt stillet. I hvert fald havde Holm om morgenen sagt til sine ryttere, at de ikke skulle lade sig intimidere til at tage alt ansvar bare fordi Asgreen var storfavorit. Hvis det hele skal hvile på os, så lader vi bare udbruddet køre, var ordene.

Quick-Step var godt stillet med den trio de havde til start, for de var alle seriøse vinderbud, men det stod hurtigt klart, at Asgreen ikke kunne rokke med ørerne uden der var 25 mand over ham. Efter bakkerne kom han ned til bilen, og sagde til Holm, at det ikke blev ham i dag, da opdækningen var massiv og ruten for nem, og at de skulle satse på Honoré. Og som Holm efter løbet sagde til mig: ”Med den klasse Mikkel har, og med en afslutning der passer ham perfekt, er det så ikke fair at give ham chancen for at blive mester, når han hjælper de andre hele året rundt?”

Photo Credit: Klaus Hestkjær Carstensen

På det det tidspunkt var der tillige stadig et håb om, at Trek ville lukke udbruddet ned, og at man så ville kunne komme op med to friske folk.

Trek-Segafredo har også fået klø af mandagstrænerne. I går kom den dag, hvor det afsløredes at Kim Andersen ikke har forstand på cykling, må man forstå. Man må ikke være for hård ved mandagstrænere, for i modsætning til rigtige trænere har de kun adgang til en meget lille del af de informationer der findes under overfladen, og som danner grundlaget for beslutningerne. Mandagstrænere forholder sig til rigtige trænere som ludo til skak, og hvis Hamilton taber fem placeringer på en omgang i et F1 race, er det formentlig ikke fordi ham og Mercedes ingeniører ikke længere har forstand på racerløb, men nok fordi der er nogle gode grunde til det, som man muligvis ikke kan se på TV.

De rød-hvide gik til start uden én kaptajn. Mads Pedersen har kun kørt Ruta del Sol, siden corona tvang ham ud af klassikerkampagnen, og han har for et par uger siden været på træningspause med en hjernerystelse, mens Alexander Kamp er i fremragende form. Også Skjelmose og Eg er stærkt kørende for tiden. Så det var en åben strategi, hvor man skulle få folk med i finalen og så derfra træffe beslutninger. 

Både Kamp og Pedersen var fremme med sablerne og forsøgte at åbne løbet på bakkerne ved Vejle. På et meget kritisk tidspunkt, i bunden af Gammel Kongevej, blev Pedersen ramt af en punktering – hvilket de facto slukkede Quick-Steps forhåbninger om at blive kørt til front af Trek. Heldigvis for ham var det en siver som han kunne redde den aktuelle storm af på. Han fortalte Kamp, at han var punkteret, og Kamp tilbød ham sit hjul, men Pedersen ville hellere skifte cykel. Det gjorde han ved Østergaard og endte bag 2. gruppe, og da han kom op, var udbruddet kørt. Kamp missede, som følge af dialogen tilbage i feltet også momentet, og derfra var Trek på bagkant, selvom de havde en stærkt kørende Skjelmose med i udbrud. Men i modsætning til Quick-Step havde de ikke an afslutter fremme, og de kunne ikke være tilfredse med status. 

Photo credit: Klaus Hestkjær Carstensen

Det er den indstilling, som Pedersen viste her, der gør at jeg er kæmpe fan af ham. Sekundære placeringer interesserer ham ikke, og Kamp havde stillet sig til hans disposition. Så slagtede han hele holder og sig selv for at komme tilbage, men uden succes. Hullet var stort, og udbuddets sammensætning mere en respektabel. Holm var også fuld af anerkendelse: ”Han er sgu lirens, Mads. Han går planken ud, og ned med mand og mus hvis det skal være.”

Det kunne se underligt ud, at Skjelmose førte foran mens resten af Trek førte bagved, men virkeligheden var, at han tog farten af hver gang han kørte frem. Indtil Kim Andersen to omgange fra mål gav ham frie tøjler.

Valgren, Bjerg, Würtz, Kron, Casper P., Honoré, Wandahl, Changizi, for at nævne de mest prominente var enige om at trække igennem, og der er ikke en betingelse at have samme trøjer på for at komme hurtigt frem, når man bare vil det samme.   

Når man trods et godt væddeløb, kørte hjem med en lidt fesen fornemmelse, er det nok fordi der var nogle kæmpe navne, der ikke kom i spil inde i finalen. Havde de store der sad i feltet ført igennem mens Vinjebo, Kamp og Eg arbejdede hårdt, havde de kunnet lukke hullet på en omgang. En opgave Norsgaard klarede ene mand. Et sandt mesterstykke.Der er ingen grund til at gå i detaljer med ting som gav sig selv på TV-billederne, men ud over Norsgaards opkørsel vil jeg fremhæve Kron, som virker til at have en næsten profetisk evne til at se hvornår momentet er der. Ud over at have skud i støvlerne.

Photo credit: Klaus Hestkjær Carstensen

En anden af de meget unge, Skjelmose, viste igen, at han er en kommende storrytter. Trods sin lidenhed i statur, er han giftig også i et fladt sidevindsræs. Og Wandahl – en ny stor mesterskabsrytter i Matti Breschel-kategorien, tror jeg.

Mikkel Bjerg brændte en ukristelig masse hø af i det udbrud, og viste at han er der til Touren. Valgren forekom mig at være dagens bedste mand. Kraftfuld og dominerende i finalen. En mand i storform. Men om ikke mit øje bedrog mig, så havde kampen om de sidste to OL-pladser en del indflydelse på løbet. DM skulle jo afgøre det, og Valgren lignede i hvert fald en der ikke lod andre kandidater som Kron og Honore køre nogen steder. Mon ikke Valle er sikker mand der? Kan ikke forestille mig andet.

Honoré viste igen sin skarphed. Det er ikke for ingenting, han er træningsmakker med Ulissi. Har samme præcision og kraft i sine aktioner. Hans hug 3 km. fra mål var mesterligt og dødbringende. 

Og så vinderen. Würtz var en meget fortjent vinder. Han var med i alt og arbejdede hårdt for at holde de andre store bag sig da han var kommet afsted. Hans finale var stratosfærisk. Da han så, at de livsfarlige Valgren og Honorë kunne spytte dem i nakken, sked han på, at Wandahl og Norsgaard ikke førte, og det var vel det meste af to km. han trådte fra front. Alene den aktion gjorde hans sejr storfortjent.  Jeg nævnte skak lige før. Et landevejsløb har noget af det samme. Når det første træk er taget, er der en million kombinationsmuligheder. Det er det, der gør det så fedt. 

Photo credit: Claus Fisker
Published
Categorized as Cykelløb

Guide: Sådan vælger du det rigtige cykeltøj

Sådan vælger du det rigtige cykeltøj

Den største anbefaling vi kan komme med når det kommer til at påklædning på cykelture er meget simpel: Brug cykeltøj og ikke normalt sportstøj eller hverdagstøj. Det er så meget mere komfortabelt at køre i længere tid på cyklen når man har tøj, der er skabt til formålet. En ting er at komforten bare bliver mange gange større med det rigtige tøj, men det er altså også ulirens at komme kørende i træningsbukser, løst hængende løbetrøje og kondisko på en racercykel. 

Når du køber cykeltøj, er det også en god idé at, tænke dit eget behov igennem. Hvis du ikke cykler om vinteren, er der ingen grund til at investere i den tungeste vinter cykeljakke du kan finde. Har du ikke planer om at tage ud på 4 timers træningstur i silende regn, er der heller ingen grund til at investere i en heavy-duty regnjakke, men du kan med fordel købe en lettere regnjakke til nødsituationer, som let kan foldes sammen og puttes i baglommen. 

Cykeltøj er bare bedre at cykle i end andet tøj

Den helt store fordel ved at cykle med cykeltøj af høj kvalitet er at du som udgangspunkt maksimalt behøver at have 2 lag på din overkrop. Med den rigtige cykelundertrøje og den rigtige cykeljakke kan du cykle i ned til frostgrader, uden problemer med at holde varmen. 

Cykler du om sommeren er det ikke nødvendigt at have andet på end din cykeltrøje, men den rigtige cykelundertrøje kan dog sørge for at din cykeltrøje ikke bliver komplet gennemblødt af sved, da den i kombination med åndbarheden på din cykeltrøje transporterer fugten væk fra din krop. 

Det kan dog være en god idé at have et 3. lag, til starten af din cykeltur, specielt hvis den starter om morgenen inden temperaturen er tilpas høj. Det 3. lag kan så pakkes væk i baglommen, når din krop har generet nok varme til at du er komfortabel uden. Et 3. lag kan også bestå af enten en regnjakke eller en vindvest, som kan tages af og på efter behov og let kan pakkes sammen i baglommen. 

Pris og komfort hænger sammen

Der er ikke nogen tvivl om at pris og kvalitet unægtelig hænger sammen, når det er sagt afhænger det bedste cykeltøj naturligvis af dine behov. Hvis du er professionel eller amatør cykelrytter skal dit cykeltøj naturligvis være så aerodynamisk som muligt, da alle watt tæller når det handler om at krydse målstregen først. Det betyder også at cykeltøj designet til cykelløb sidder meget tæt til kroppen. Derudover har de professionelle naturligvis også store krav til puden i cykelbukserne. Man kommer altså ikke igennem 21 etaper og mere end 3.000 kilometer i Tour de France uden en cykelpude af højeste kvalitet. 

Er du motionist behøver du måske ikke at optimere efter hver eneste watt og kan derfor kører i cykeltøj, der er lidt mere komfortabelt og sidder lidt løsere. Når det er sagt sidder alt cykeltøj fra Castelli og Sportful tæt, det er simpelthen fordi det er mere komfortabelt at cykle i tætsiddende cykeltøj end noget der flagrer i vinden.

Den helt store forskel på cykeltøj af høj og lav kvalitet er helt klart tekstilerne tøjet er produceret af. Hvis du f.eks. køber en cykeltrøje i dårlig kvalitet, vil du hurtigt blive ukomfortabel, fordi trøjen ikke er tilstrækkelig åndbar og derfor producerer din krop unødigt meget sved. Du kan også tydeligt mærke forskel på kvaliteten i cykeltrøjer, når du har dem i hænderne. 

Cykeltrøjer af dårlig kvalitet har ofte logoer og andre features trykket på trøjen. Det er ikke den bedste løsning, fordi tekstilerne ikke kan opretholde sine åndbare egenskaber, der hvor logoer og andre elementer er påtrykt. 

På samme måde kommer du også til at have mere ondt i bagdelen end nødvendigt, hvis din cykelpude ikke er ergonomisk designet eller ikke har den rigtige tykkelse, de rigtige steder. En sædepude skal ikke bare være så tyk som muligt. De sædepuder der er i premium cykelbukser er også sømløse, så belastningen på huden er minimal, samtidig med at komforten er i top.

Cykeltøj skal sidde stramt til kroppen

Når du ser de professionelle cykelryttere i fjernsynet eller på landevejene, vil du lægge mærke til at deres cykeltøj sidder helt utrolig stramt, det sidder så stramt for at mindske vindmodstanden og gøre rytterne så aerodynamiske som muligt. 

Når du ser de professionelle cykelryttere i fjernsynet, vil du lægge mærke til at deres cykeltøj sidder helt utrolig stramt, det sidder så stramt for at mindske vindmodstanden og gøre rytterne så aerodynamiske som muligt. 

Vil du gerne køre konkurrence er det selvfølgelig nødvendigt at optimere alle de steder du kan. Men for os andre er cykeltøj, der sidder en anelse løsere mere komfortabelt. Dermed ikke sagt at cykeltøj skal være så løst at det flagrer for meget i vinden, for det skal det bestemt ikke! Cykeltøj skal sidde tæt, og også tættere end du er vant til fra både almindeligt tøj og tøj til andre sportsgrene. 

Cykeljakker og cykeltrøjer er også designet, så dine skuldre bliver trukket længere frem, det kan føles underligt når du prøver jakken eller trøjen, men tro os, når du først kommer på cyklen, vil det føles helt perfekt. Vi anbefaler altid at du tager et kig på de enkelte mærkers størrelsesguides, før du bestemmer dig for størrelsen. 

Når cykeltøj generelt sidder tæt, er syninger i dårlig kvalitet et problem. Det oplever du aldrig med dit almindelige tøj, fordi det sidder så løst på kroppen. Men dårlige syninger på cykeltøj, der i forvejen sidder stramt til kroppen, bliver ubehageligt forholdsvist hurtigt. Derfor bør du overveje cykeltøj med flade syninger eller cykeltøj med laser-skårede slutninger for at undgå flere syninger end højst nødvendigt. Vi kalder det raw-cut, når ærmer eller ben er laser-skåret. 

Din cykelgarderobe skal opfylde dine behov, ikke andres

Hvis du er begyndt at cykle, er der noget cykeltøj, som vi mener er nødvendigt for at opnå et minimum niveau af komfort. Vi anbefaler naturligvis at man cykler i produkter, som er designet til de strabadser og udfordringer cykelture og vejret udsætter dig for som cyklist. Men hvis du f.eks. kun hiver raceren frem når det er 20+ grader og højt solskin, så er der ingen grund til at du bruger hele opsparingen på produkter du ikke får brugt alligevel. 

Cykelhjelmen er det vigtigste du kan tage på – Must have

En cykelhjelm er selvfølgelig nødvendig for at beskytte dit hoved, hvis uheldet skulle være ude og du styrter. Listen af fordele ved cykelhjelme er uendelig og det er bare med at få købt en, inden du tager på cykeltur, uanset om det er på landevej, grusstierne eller i skoven. Indenfor cykelhjelme til cykelryttere er der 3 kategorier. 

Den ene er en normalt udseende cykelhjelm med flere huller, der yder god ventilation. Derudover er der hjelme, som går på kompromis med åndbarheden, men til gengæld er mere aerodynamiske, dem ser man ofte de professionelle kører med, når det ikke er alt for varmt. I et cykelløb hvor alle watt tæller, kan det være forskellen på sejr og nederlag. Til slut er der Aero-hjelme, det er hjelme, som bruges til triatlon og enkeltstart, nogen af dem fås med visir, så du ikke skal have briller. 

Hvis du vil undgå at ligne en nybegynder, tager du kun Aero-hjelm på når du cykler på enkeltstarts-/triatlon-cyklen. Styrter du med din cykelhjelm og går den i stykker er det med at få skiftet den ud. Selv de mindste revner kan kompromittere cykelhjelmens beskyttelse og gøre den ubrugelig ved næste styrt.

Cykelsko med klikpedaler gør dig både hurtigere og mere sikker – Must have

Det kan godt være angstprovokerende at køre med klik-pedaler og klamper de første par gange, men der er ikke andet for end øvelse. Kraftoverførslen fra ben til pedaler er så mange gange bedre når du kører med klik-pedaler sammenlignet med almindelig sko. Endvidere øger det kontrollen over cyklen, og dermed sikkerheden, at være klikket fast til pedalerne.

Cykelbukser er det vigtigste for din komfort – Must have

Cykelbukser er det absolut vigtigste når komforten på cyklen skal sikres. Det kan simpelthen ikke betale sig at købe dårlige cykelbukser, for der er kontant afregning når du sidder på cyklen. I starten skal man lige vænne sig til puden og mange nybegyndere begår den fejl at have undertøj på mellem huden og cykelbukserne. Det er en rigtig dårlig idé, fordi det skaber øget friktion mellem din hud og sadlen og er med til at gøre det ubehageligt og give dig problemer som f.eks. sædesår. 

Sædepuden er altafgørende for at du føler dig tilpas og er kvaliteten ikke god nok, vil du have ondt bag i under og efter din cykeltur. Sædepuder kan også fås specialdesignet til kvinder, hvilket giver god mening da mænd og kvinders anatomi er forskellige. Hvis du skal bruge hjælp til at finde den rigtig sædepude, kan du her få et overbliv over alle sædepuder fra Castelli og Sportful.

Cykler du primært om sommeren er der ingen grund til at købe lange cykelbukser. De fleste cykelshorts anbefales fra 16°C og opefter og kan også kombineres med enten løse ben eller løse knæ, på starten af cykelturen eller hvis vejret er omskifteligt. Du kan købe dine cykelbukser med eller uden seler. Det er oftest en smags sag hvad den enkelte rytter foretrækker, det kan dog være svært at holde cykelshorts oppe, hvis ikke de har seler. 

Nogle kvinder foretrækker at cykle i cykelbukser uden seler, fordi selerne er generende. Cykelbukser bliver primært produceret i Lycra, som er et meget strækbart materiale, der stadigvæk lader din hud ånde.

Vi har lavet en guide til hvordan du finder de rigtige cykelbukser, hvis du skal bruge hjælp til at finde de rigtige.

En god åndbar cykeltrøje med lommer forbedrer din cykeloplevelse – Must have

Du kan selvfølgelig sagtens cykle en tur i en hvilken som helst t-shirt, men oplevelsen bliver bare mange gange bedre med en cykeltrøje skabt til formålet.

Hvis du har en almindelig sports t-shirt i bomuld på, vil du opleve at trøjen hurtigt bliver gennemblødt af sved, det er et problem med de hastigheder du opnår på din cykel, fordi vindmodstanden bliver så stor. Med en gennemblødt t-shirt vil din krop blive nedkølet meget mere end nødvendigt. 

Fordelene ved at cykle i en cykeltrøje er helt klart at åndbarheden er i top, det betyder at din krop kan komme af med alt den fugt, der genereres under din cykeltur. Derudover er cykeltrøjer designet med 2 eller 3 lommer på ryggen, der gør at du kan opbevare fornødenheder og personlige genstande til din cykeltur: Mobil, pung, snacks, nøgler osv. 

Nogle cykeltrøjer fås også i langærmede udgaver til forårs- og efterårsturene på cyklen. De kortærmede cykeltrøje bliver som regel produceret i syntetiske materialer, der lader din hud ånde, hvor langærmede cykeltrøjer bliver produceret med indersider af børstet fleece for den ekstra isolering.

Cykeljakken holder dig varm og tør – Nice to have

Cykler du kun om sommeren i høj sol er der ingen grund til at investere i en cykeljakke. Den vil være alt for varm at have på om sommeren. Cykler du derimod også om foråret og efteråret er en cykeljakke uundværlig. Det er den fordi, den beskytter dig mod vind og vand og holder dig varm. Når det bliver lidt køligere i vejret, er vindmodstanden når du cykler med til at afkøle din krop overraskende meget.

Cykler du om vinteren er en vinter cykeljakke en nødvendighed, hvis ikke du skal have det som en istap under cykelturen. Cykeljakker fås til kvinder, hvor figuren er mere faconsyet. Du kan også få tynde og foldbare regnjakker, som passer perfekt i baglommen og kan tages på hvis vejret overrasker. For optimal komfort er det vigtigt at du vælger den rigtige cykeljakke til de behov du har, det kan du få hjælp til i vores guide til at vælge den rigtige cykeljakke

Cykeljakker bliver lavet i mange forskellige tekstiler og materialer alt efter hvilken type jakker, der er tale om. Der er f.eks. stor forskel på materialer, der bruges i en decideret regnjakke og dem, der bruges i vinterjakker til cykling. 

Cykelvesten er din redning i dårligt vejr – Nice to have

Den helt store styrke ved veste til cykling er deres alsidighed. De passer perfekt i en baglomme og kan tages på efter behov. Cykelryttere bruger i særdeleshed veste til nedkørsler, hvor deres cykeltrøje er fuldstændig gennemblødt af sved og vindmodstanden ved en hastighed på +80 km/t køler kroppen rigtig meget.

Du kan dog også bruge en cykelvest på starten af din tur, indtil du har fået varmen eller hvis vejret er omskifteligt og det pludselig begynder at dryppe. Da vejret er i Danmark ofte, ikke er til at blive klog på, kan en cykelvest være en rigtig god investering.

Cykelundertøj holder din kropstemperatur behagelig – Nice to have

Ret beset kan du sagtens have stor fornøjelse af cykelture uden at have en cykelundertrøje på. Det er specielt, hvis du cykler om sommeren og ikke kører med den store intensitet. Men du kan faktisk også finde cykelundertrøjer, der som Castelli Active Cooling, er med til at køle dig ned på de varmeste dage. Det kan virke kontraintuitivt at tage et ekstra lag på i 30 graders varme, men det virker eminent. 

Med den rigtige påklædning kan du nøjes med kun at have to lag tøj på overkroppen under dine cykelture og her spiller cykelundertrøjer en væsentlig rolle, da de fås både med langeærmer, korteærmer, uden ærmer og med forskellige egenskaber. Nogle holder din krop varm, andre er designet til at køle den ned.

Cykelhandsker er både med til at varme og beskytte dine hænder – Nice to have

Hvis du udelukkende cykler om sommeren er cykelhandsker ikke en absolut nødvendighed, men cykelhandsker til sommerbrug har to funktioner.

Først og fremmest beskytter cykelhandsker nerverne i dine hænder hvis du er så uheldig at styrte. For mange er det helt naturligt og instinktivt, at tage fra med hænderne når man styrter, her beskytter gelen i handskerne nerverne på din håndflade. Et par matchende handsker kan også være prikken over i’et på dit i forvejen toplirens outfit. 

Cykler du også om foråret/efteråret eller om vinteren, bliver cykelhandsker nødvendige for ikke at fryse om fingrene. Det er meget forskelligt hvornår den enkelte føler det er komfortabelt at køre med cykelhandsker, men det kommer naturligvis også an på, hvor stor intensitet du kører med på den enkelte tur på cyklen.

Du kan ikke bare cykle med et par almindelige vanter, fordi de først og fremmest mangler de egenskaber, som sørger for at du har et ordentligt greb på dit styr. Og samtidig ikke tager højde for at din krop generer varme under fysisk anstrengelse og derfor ikke er særlig åndbare.

Skoovertræk klarer det dine cykelsko ikke kan – Nice to have

Cykelsko er som udgangspunkt overhovedet ikke designet til at beskytte dine fødder mod vind, vejr og kulde, derfor kan dine fødder og specielt tæer hurtig blive rigtig kolde, det er her skoovertræk kommer ind i billedet. Med de rigtige skoovertræk kan dine fødder klare sig igennem alt slags vejr, uanset om det er nær frysepunktet eller regner. 

Hvis du mangler de helt rigtige, kan du tage et kig på vores guide til at finde de rigtige skoovertræk. Et rigtig godt materiale at lave skoovertræk af er neopren, da det både er isolerende og samtidig holder dine fødder tørre, hvis det regner. Men skoovertræk bliver også lavet i andre  materiale, hvis åndbarheden skal øges.

Dine fødder vil takke dig for ordentlige cykelsokker – Must have

Gode cykelsokker er oftest lavet i enten et syntetisk materiale eller merinould. Langt de fleste cykelstrømper er lavet i syntetiske materialer. Det er en stor fordel fordi sokkerne kan blive tynde og derved er mere åndbare. De fleste af vores cykelsokker i syntetiske materialer er behandlet med sølv-ioner for at nedbringe svedlugten. 

Hvis du cykler med en almindelig bomuldssok, vil de blive gennemblødt af sved, hvilke er med til at køle din fødder unødvendigt meget.

Hvis du skal have cykelsokker til vinterturene, kan det varmt anbefales at gå efter cykelstrømper af merinould. Sammenlignet med almindelig uld, så er merinould både tyndere og blødere, ulden har også temperaturregulerende egenskaber, varmer når de er våde og optager ikke svedlugt, som syntetiske cykelsokker. 

Derudover er der også forskel på hvor højt skaftet er på cykelsokker, mange cykelsokker kommer med forskellige længder skaft. Du kan købe cykelsokker uden skaft eller med helt op til 18 cm., som går hele vejen op til lægmusklen. Længden på skaftet er en smagssag for den enkelte cykelrytter.

Løse ben, løse ærmer eller løse knæ er din garanti mod omskifteligt vejr

Løse ben, løse ærmer og løse knæ bliver også kaldt henholdsvis benvarmere, armvarmere og knævarmere. Alle 3 slags varmere er designet til at gøre din cykeltur mere alsidig. De er lette at pakke sammen og have i en baglomme, når du ikke har dem på. 

Varmere kan deles op i to kategorier, dem som giver dig beskyttelse mod vand og dem som udelukkende er isolerende og sørger for at du holder varmen. Begge udgaver er egentlig lige så praktiske som cykelveste og kan tages med på cykelture, hvor vejret er uforudsigeligt eller på morgenture, hvor starten er væsentligt koldere end den sidste del af cykelturen. 

Man ser ofte professionelle ryttere bruge løse ærmer som temperaturregulering, sådan at de ruller dem ned når det går opad, og tager dem op igen på toppen af en stigning. Denne mulighed har man selvsagt ikke med en jakke eller trøje med lange ærmer. Det er også årsagen til at rytterne ofte kører med de kortærmede versioner af Castelli Gabba eller Sportful Fiandre i kombination med løse ærmer.

Er du i tvivl om hvad du skal vælge? Så kan bør du læse vores guide til at vælge de rigtige løse ærmer/ben/knæ

Cykeltøjet afhænger af den årstid du cykler i

Kravene til din vinter cykeljakke er meget større end dem du har til en cykeljakke til foråret eller efteråret. Din cykeljakke til vintertræning vil være alt for godt isoleret til de sene forårsture og de tidlige efterårsture på cyklen. Du bør derfor indrette din cykelgarderobe, så du har cykeltøj til alt slags vejr, du ønsker at cykle i.

Cykeltøj kan handles både på internettet og cykelbutikker

Du kan købe alt cykeltøj og cykeludstyr på nettet. Hvis du vil have italienske cykeltøjsmærker af den højeste kvalitet, kan du købe både Castelli og Sportful her på vores hjemmeside. Men vi har også en række kompetente forhandlere, der sælger Castelli, Sportful eller begge mærker. Du kan finde alle forhandlere på listen herunder:

Castelli – Forhandlere:

Service Course, Kokkedal

Bikezone, Aalborg

Jensen Cykler, Århus

Børkop Cykler, Børkop

www.sportactives.dk

Sportful – Forhandlere

Service Course, Kokkedal

Teamtøj – Specialdesignet cykeltøj med logo

Hvis du er på udkig efter cykeltøj i dit eget design og med logo på, kan du også finde hos Empire Cycling. Vi har mange års erfaring med at levere såkaldt teamtøj til alle fra det danske Pro continental hold Restaurant Suri – Carl Ras, den lokale cykelklub eller venne-gruppen, der synes det kunne være fedt med specialdesignet tøj til enten træning eller motionsløb. Du kan læse mere her eller du kan kontakte os på e-mail [email protected].

Cykeltøj kræver en kærlig hånd

Først og fremmest er det vigtigt at du altid vasker dit tøj på vrangen og aldrig på bruger hverken blegemiddel eller skyllemiddel. Du må heller aldrig tørre tumble tøjet medmindre andet er anvist. Da cykeltøj er produceret i sarte tekstiler, er det også vigtigt at du ikke vasker på for høj varme eller giver tøjet for mange omdrejninger under centrifugeringen.

Published
Categorized as Guides

Analyse: Giro d’Italia 2021

Analyse Giro d’Italia 2021

Der var fra start store forventninger til årets Giro. Dels var ruten mere brutal end i mange, mange år, og dels var feltet af klassemment-contenders virkelig stærkt. Og en hel verden ventede i åndeløs spænding på fænomenet, Remco Evenepoels, debut efter det dramatiske styrt i Giro di Lombardia i efteråret.

Af: Per Bausager

De andre favoritter var Simon Yates, Egan Bernal, Mikel Landa, Alexandr Vlasov, Hugh Carthy og Dan Martin, men som altid gik der ikke længe før dette felt var reduceret, når det gjaldt mulighed for at vinde løbet.  

Man vil aldrig kunne se tilbage på denne Giro uden at tænke på Team Ineos. Filippo Ganna åbnede og lukkede løbet med en etapesejr, Egan Bernal vandt samlet, og alt det der var ind imellem, stod der Team Ineos på. Bernal var løbets bedste mand, og hans hold var med afstand det stærkeste.

I fladt og onduleret terræn var Ganna og Moscon rene uhyrer, og det var Castroviejo og Martinez også når det gik opad. Og resten af holdet var bare brølstærkt. Jeg kan ikke mindes at have set et hold køre bedre end de gjorde i dette løb, hvor jeg ikke kan pege på nogen fejl overhovedet.

Når Yates var bookmakernes, og mange andres, største favorit, var det nok fordi der var tvivl om hvorvidt Bernal var tilbage ved fuld styrke efter sine rygproblemer. De fleste vil nok regne Bernal for et større talent og en mere komplet grand tour rytter end Yates. For begge gælder det dog, at Giro d’Italias rasende hårde terræn er som skabt til at de begge kan udfolde sig fra deres bedste sider. Til Bernals fordel talte også det frygtindgydende hold, han havde bag sig. 

De fleste ville vel have ventet at se Bernal holde sig til i første fase, for at udfolde sig helt i den sidste uge, som var den grummeste der er set i årevis i noget cykelløb. Men det gik noget anderledes, idet Bernal viste tænder allerede i den første uge.

Det var op til San Giacomo, hvor han lavede en hård progression på den sidste kilometer, så kun Evenepoel og Martin kunne holde hans hjul, og få dage efter i den spektakulære afslutning på 15% og grus, kørte han på stor klinge, og stående, hele baduljen ud af hjulet og tog sin første etapesejr i en grand tour. Det var en magtdemonstration der fik en til at tænke, at denne Giro ville blive en walkover for Bernal.

Evenepoel Giro d'Italia

Der skulle kun gå to dage før han kølhalede konkurrenterne igen. Denne gang på ”grusvejsetapen” til Montalcino, hvor han langt ude fra kørte aggressivt og veloplagt ved, i egen person, at angribe på bakkerne, på et tidspunkt hvor Evenepoel var i gang med at indkassere sit livs første alvorlige håndmadder.

Han havde siddet langt nede i suppen, og havde uklogt brugt kræfter på selv at lukke huller, da Ineos lod hammeren falde, og en mikstur af halvdårlige ben og manglende teknik på løst underlag bevirkede, at han nød cigaren, og sad mutters alene i ingenmandsland.

Det var en dødsdømt situation, og der var frustration og vrede at se hos kometen, der aldrig før havde oplevet at der manglede ben. Det varede længe inden en modvillig, og tydeligvis bitter, Almeida efterkom ordren fra Bramati om at lade sig falde tilbage for at undsætte den nødstedte holdkammerat.

Imens de to Quick-Step-ryttere kæmpede bagude for at begrænse deres deficit, kørte Bernal endnu engang, på dagens sidste stigning alle konkurrenter ud af sit baghjul, og udbyggede sit forspring. Han virkede overvældende. Evenepoel og Almeida fik begrænset deres tidstab til et par minutter. 

Første 5-stjernede etape var den 14. med mål på den grufulde Monte Zoncolan. Et tidligt udbrud holdt hjem og den unge Fortunato fra Contadors og Bassos hold vandt en sensationel, men ikke ufortjent sejr.

Hos favoritterne måtte Evenepoel slippe fronten, og det begyndte at se ud som om cyklingens matematiske love også gælder for han – trods alt. Yates åbnede ballet for alvor med en kilometer til toppen, og kun Bernal kunne svare igen. Og kort efter endda droppe Yates. For tredje gang havde han skilt sig af med alle modstandere.

Bernal på 11. etape til Montalcino

Forventningerne var store til 16. etape, som var løbets kongeetape, og den af alle der mest indbød til store strategiske aktioner. Med Fedaia, Pordoi og Giau inden nedkørslen til mål i Cortina d’Ampezzo, var der tale om en monsteretape, og de sidste 90 kilometer skulle foregå i over 1500 meters højde.

Desværre var der på dagen så megen kulde, regn og sne at etapen blev afkortet, og både Fedaia og Pordoi blev fjernet, så Giau var den eneste forhidring. Den var dog nok til at Bernal for fjerde gang kunne efterlade samtlige konkurrenter bagude, og Yates, der ikke er gode venner med kulde og regn led et svært tidstab. Da Bernal kørte alene i mål til endnu en etapesejr nede i Cortina, forkyndte RAI’s speaker, at Evenepoel nu passerede oppe i Passo Giau, 21:30 efter.  

Der manglede stadig tre bjergetaper med mål opad, og man forestillede sig Bernal holde legestue efter hviledagen. Her ventede en led finale, først med den 16,5 kilometer lange San Valentino, og så op til mål ad Sega di Ala, som var hele Giroens hårdeste stigning.

Disco Dan (Martin) leverede en heroisk bedrift ved at sejle et langt udbrud i havn, men bagude skete der en jordrystelse, da Yates angreb, og Bernal som den eneste gik med, blot for at kollapse nogle hundrede meter senere.

Der var krise, men Martinez fik bugseret Bernal i mål med et tidstab på under et minut. To dage senere, til Alpe di Mera, slog Yates til igen. Bernal lod ham køre og forsøgte at køre konservativt og regulere sig med stærk støtte for Martinez, og han formåede at bevare situationen under kontrol.

Bernal og Martinez Giro d'Italia 21

Dagen efter, på etapen ind i Schweiz, og med mål på Alpe Motta, blev den mest komplicerede for Bernal. DSM lavede en offensiv på nedkørslen på næstsidste bjerg for at køre Bardet frem til en etapesejr.

Caruso, der uden store armbevægelser, men med en meget konstant performance, havde kørt sig frem på løbets anden plads gik sammen med holdkammeraten, Bilbao, med, og uden Castroviejo og Martinez, ville Bernal have været alvorligt på skideren. Men de fik redet stormen af, og selvom Caruso endte med at køre sin karrieres største sejr hjem, kunne Bernal køre ind på en andenplads, stadig med komfortable to minutter til Caruso i klassementet. Og dermed var løbet afgjort.

Jeg mistænker at Bernal blev hjemsøgt af de gamle rygproblemer i løbets sidste uge. Det var påfaldende, at han ikke mere være ude af sadlen, men sad ned og pedalerede. Hans sædvanlige aktioner med angreb stående i stor veksel sås ikke overhovedet. 

Som efterrationalisering kan man nok godt sige, at Evenepoel ikke skulle have været til start, men have ventet til Vueltaen. Det var unødvendige skrammer, han pådragede sig i denne Giro – ud over dem han fik ved styrtet ned ad San Valentino, som førte til hans exit. Ikke mindst fordi hans tilstedeværelse og holdets tro på ham satte Almeida i hjælperens rolle, med tidstab til følge. Han var formidabelt kørende i Dolomitterme, og på den sidste enkeltstart. Han havde fortjent at køre klassement fra starten. Almeida er et kæmpe talent.

Damiano Caruso Giro d'Italia 2021

Den mangeårige hjælperytter, Damiano Caruso, fik et fantastisk gennembrud som stjerne og hele Italiens darling. Det var smukt, at han formåede at påtage sig rollen som kaptajn, og at løfte opgaven så formidabelt. Der bliver nok lidt at tale om med rollefordelinger hos Bahrain nu.

Alligevel savnede jeg Landa. Det er ikke sikkert, han kunne have blevet nummer to som Caruso, men han har nogle evner som savnedes lidt. Caruso blev nummer to på regularitet, men Landa er en angriber og en anarkist, der har klasse og mod til at foretage revolutionerende ting, og til at udfordre Team Ineos tolvcylindrede Rolls Royce motor. Men dejligt at se Caruso på så storslået vis, at formå, at samle det op, som Landa efterlod. 

Jeg synes, det var en stor og spektakulær Giro hvor langt de fleste dage bød på benhårdt væddeløb, i fantastiske landskaber. Og vi fik bekræftet, at de løfter Egan Bernal gav da han vandt Touren, dem er han i stand til at indfri.

Nu venter vi bare på slaget mellem ham og Pogacar.

Getty Images Sport
Published
Categorized as Cykelløb

Guide: Sådan vælger du de rigtige løse ærmer, løse ben og løse knæ

guide løse knæ

Guide: Sådan vælger du de rigtige løse ærmer, løse ben og løse knæ

Løse ærmer, løse ben og løse knæ er noget af det mest alsidige du kan have i din cykelgarderobe, udover at beskytter dig mod vind og vejr, skal de være lette at pakke sammen i baglommen, samtidig med at de er behagelige at have på. Har du allerede fuldstændig styr på de forskellige typer af “Varmere”, så kan du her se vores forskellige produkter:

En af de største fejltagelser du kan lave som cykelrytter er ikke at være klædt ordentligt på til vejrforholdene eller den intensitet du skal køre med på din cykeltur. 

Løse ærmer, løse ben og løse knæ bliver også kaldt henholdsvis armvarmere, benvarmere og knævarmere. De forskellige varmere fås i serier, hvor armvarmerne, benvarmerne og knævarmerne alle er lavet af det samme materiale.

Mangelfuld påklædning kan ske på flere måder, du kan enten være klædt på for varmt eller for koldt i forhold til temperaturen. Løse ærmer, løse ben og løse knæ kan produceres i forskellige materialer og med forskellige behandlinger. 

Det kan enten være materialer med termiske egenskaber, der gør at du bedre holder på varmen eller vandafvisende materialer, der går en smule kompromis med varmen, men til gengæld holder dig tør.

De hjælper dig med at holde varmen indtil du selv har genereret nok varme til at holde dig komfortabel. Når det bliver for varmt, kan alle 3 beklædningsgenstande nemt tages af og foldes sammen i en baglomme, uden at de fylder for meget. 

Det sker oftest at cykelryttere er klædt forkert på, hvis cykelturen starter om morgenen og strækker sig over flere timer til den anden side af middag. Forskellen på temperaturen når du starter kontra når du afslutter din cykeltur kan sagtens være på mere end 10°C. Det er her du bliver rigtig glad for løse ærmer og løse ben eller løse knæ. 

Det sker også oftest at vejrforholdene ændrer sig under dine cykelture, det kan sagtens være solskin og varmt, når du starter din tur for efterfølgende at trække op og blive koldt og blæsende inden du når hjem. Her vil løse ærmer, løse ben og løse knæ gøre en stor forskel når du skal holde på varmen. 

Udover vejrudsigten er din beklædning også meget påvirket af hvor stor intensitet du cykler med på din træningstur. Skal du bare rulle uden den store anstrengelse giver det mere mening at tage en cykeljakke eller en langærmet termisk cykeltrøje på.

Skal du derimod kører flere timer med adskillige højintense intervaller, bliver det hurtigt for varmt at have eksempelvis løse ærmer og løse knæ på under dine intervaller. De kan dog være meget praktiske under opvarmning og mellem intervallerne, hvor intensiteten er lavere. 

Til de ekstra kolde dage, hvor intensiteten er lav, kan løse ærmer tages på under cykeljakken og løse ben kan tages på under dine cykelbukser for at holde på varmen. Det er dog kun aktuelt på de koldeste dage under vintertræningen ellers vil de rigtige cykelbukser sagtens kunne holde dig varm.

Løse ærmer er også en god løsning til at holde varmen på kølige nedkørsler fra toppen af et bjerg. Det vil ikke være nødvendigt på træningsture på små bakker, som dem vi har i Danmark, men er du i syden giver det god mening at have løse ærmer med i lommen når du skal bestige de store bjerge, selv på meget varme dage.

Som med alt andet er der selvfølgelig nogle regler som en hver moderigtig cykelrytter bør følge når det kommer til løse ærmer, løse ben og løse knæ. Løse ærmer skal være under ærmerne på din cykeltrøje. Løse ben og løse knæ skal være under dine cykelshorts. Til slut skal løse ben være over dine cykelsokker og ikke i. 

Step 1: Find den rigtige størrelse

Når du skal vælge de rigtige løse ærmer, løse ben eller løse knæ er det vigtigt at finde den rigtige størrelse. Vælger du dine varmere i for stor en størrelse sidder de ikke tæt og vil derfor ikke blive holdt på plads under dine cykelture.

Der vil også opstå folder på grund af det overskydende tekstil, som vil skabe irritation. Vælger du varmere i for lille en størrelse vil de hurtigt blive ubehagelige, fordi de strammer for meget om dine biceps eller lår.

Step 2: Hvilke vejrforhold skal bruge dine løse ærmer, løse ben og løse knæ til?

Som skrevet tidligere i guiden findes der grundlæggende to forskellige slag varmere, dem der udelukkende har termiske egenskaber og dem der primært har vandafvisende egenskaber.

Valget af varmer kommer meget an på, om du forventer regnvejr og i givet fald hvor meget, for hvis der er stor sandsynlighed for vedvarende mængder vand er det nok en bedre idé at pakke en regnjakke i stedet for løseærmer. Derimod er vandafvisende varmere et bedre valg, hvis sandsynligheden for regn er lille eller vandmængderne er små.

Vandafvisende løse ærmer, løse ben og løse knæ

CASTELLI NANO FLEX 3G

Nano Flex 3G serien fungerer godt i tørvejr, men er decideret exceptionelle under våde vejrforhold, hvor det unikke Nano Flex stof giver ekstra varme og beskyttelse mod regnen.

Denne serie af varmere er også udstyret med silikonegribbere på både indersiden og ydersiden, så de løse ærmer bliver holdt fast både af huden og cykeltrøje. De løse ben og løse knæ holdes på plads både af huden og cykelshortsene.

Nanoflex 3G løse ærmer
Nanoflex 3G løse ærmer
Nanoflex 3G løse knæ
Nanoflex 3G løse knæ
Nanoflex 3G løse ben
Nanoflex 3G løse ben

SPORTFUL NORAIN 

Sportfuls NoRain serie yder en eminent beskyttelse mod regn uden at gå på kompromis med stræk, komfort og åndbarheden. Varmerne har kun en enkelt syning og er designet anatomisk.

Der er en silikongripper på indersiden, så de løse ærmer, ben og knæ holdes på plads under dine cykelture. Varmerne har refleksive detaljer, så du er lettere at se for dine medtrafikanter. 

NoRain løse ærmer
NoRain løse ærmer
NoRain løse knæ
NoRain løse knæ
NoRain løse ben

Termiske løse ærmer, løse ben og løse knæ

CASTELLI THERMOFLEX  2

Castellis Thermoflex 2 serie har ikke de samme vandbeskyttende egenskaber som Nano Flex serien, til gengæld er Thermoflex 2 både blødere og varmere.

Thermoflex 2 serien har også 2-sidet silikonegrippere, så du er helt sikker på at de bliver holdt på plads under dine anstrengelser på cyklen.

Thermoflex 2 Løse ærmer
Thermoflex 2 Løse ærmer
Thermoflex 2 Løse knæ
Thermoflex 2 Løse knæ
Thermoflex 2 Løse ben
Thermoflex 2 Løse ben

SPORTFUL THERMODRYTEX  

Bløde varmere med inderside af fleece. Er perfekt til de kølige dage, eller cykelture, som starter om morgen, hvor det ikke er varmt nok til kort/kort endnu.

Published
Categorized as Guides

Sådan vælger du de rigtige cykelbukser

Sådan vælger du de rigtige cykelbukser

Din oplevelse på cykelturene er meget påvirket af kvaliteten af dine cykelbukser. Med de rigtige cykelbukser kan du cykle længere og mere komfortabelt. Din oplevelse bestemmes i høj grad af at du vælger den rigtige pude i dine cykel-bukser, da det er her der opstår mest friktion på dine cykelture.

Komfortabiliteten i dine cykelbusker er også påvirket af pasformen på dine cykelbukser eller cykelshorts, på mange af vores cykelbukser er der integreret en silikone kant for enden af buksebenene, som gør at dine shorts bliver på plads og ikke kryber op under cykelturen.

Vi har samlet en guide til hvordan du finder de cykelshorts eller cykelbusker, som matcher dine behov. En af de elementære dele af cykelbukser og cykelshorts er sædepuden, vi har samlet et overblik over sædepuder fra Castelli og Sportful.

Step 1: Find den rigtige størrelse

At finde den rigtige størrelse til dig er af helt afgørende betydning for dine oplevelser med cykelshorts eller cykelbukser. Vi anbefaler altid at du bruger Castellis og Sporfuls officielle størrelsesguide, når du køber cykelbukser hos os. Da både Castelli og Sportful har en meget tætsiddende fitting, anbefaler vi at du går en størrelse op, hvis dine mål ligger imellem to størrelser.

Størrelsesguide – Mænd
XSSMLXL2XL3XL
Hofte90 cm94 cm98 cm102 cm107 cm112 cm117 cm
Indersøm81 cm82 cm83 cm84 cm85 cm86 cm87 cm
Størrelsesguide – Kvinder
XSSMLXL
Hofte87 cm92 cm97 cm102 cm107 cm
Indersøm75 cm76 cm77 cm78 cm79 cm

Step 2: Skal dine cykelbukser være med eller uden seler?

Det er i bund grund et spørgsmål om komfort og individuelle præferencer. Som udgangspunkt er cykelbukser uden seler gode løsninger til dem, der dyrker triatlon eller kører mountainbike.

Triatleter fordi det er lettere at skifte til cykelbukser uden seler end med seler. Selerne er som regel det inderste og det betyder at samtlige lag skal af overkroppen før du kan skifte shorts. Det er ikke nødvendigt når cykelbukserne ikke har seler.

Vores cykelbukser til mountainbike giver et mere casual udtryk på cykelturene i skoven, samtidig er de lavet af tykkere og mere resistent stof.

Step 3: Skal dine cykelbukser være med eller uden pude?

Vi anbefaler altid at købe cykelbukser med pude til længere ture på landevejen. Der kan dog være situationer, hvor et cykelbusker uden pude, er at foretrække.

Det kan være hvis du har et par cykelshorts med pude indenunder et par lange cykelbukser uden pude. Eller hvis dine cykelture ikke er lange.

Men vores holdning er helt klart, at det altid er at foretrække at køre med pude, da det øger komforten utrolig meget samtidig med at du bliver mindre udsat for siddesår og lignende. Du kan se et fuldt overblik over alle sædepuder i vores cykelbukser her.

Sportful guide til cykelbukser

Step 4: Hvilke vejrforhold skal du bruge din cykelbukser til?

Selvom om cykelbukser ikke er deciderede vandtætte, så yder vores cykelbukser forskellige grader af beskyttelse mod vand. Nogle cykelbukser er overflade behandlet til at afvise vand, mens andre fokuserer mere på isolering og derfor er mere komfortable under kolde og blæsende vejrforhold.

Hvis du gerne vil være på den sikre side i forhold til regnen kan vi anbefale at du tager et kig på Sportfuls Fiandre kollektion eller Castellis RoS(Rain or Shine) kollektion.

Step 5: Hvilken temperatur skal dine cykelbukser bruges til?

Hvis du skal bruge dine cykelbukser til at køre når det er koldt, skal du selvfølgelig være opmærksom på at vores cykelbusker yder forskellige grader af isolering mod kulde. Men det vigtigste ved at forholde sig temperaturen er egentlig at beslutte om du skal vælge cykelbukser, cykelknickers eller cykelshorts.

De beskytter selvfølgelig den nederste del af benene forskelligt, men du skal også være opmærksom på at et par cykelshorts kan kombineres med et par løseben og dermed udvide temperaturspændet for hvornår dine cykelshorts er komfortable.

Skal dine cykelshorts bruge til ferien under sydligere himmelstrøg, så har vi også bukser som er ekstra tynde og sørge for at transportere sveden væk fra din krop. Som udgangspunkt starter brugen cykelshorts, uden løse ben/knæ, når temperaturen viser 16°C.

cykelbukser-guide

Cykelshorts

Når foråret kommer og temperaturen stiger, skiftes cykelbukserne ud med cykelshorts enten i samarbejde med et par løse ben, løse knæ eller alene. Kombinationen med løseben er ofte gangbar i starten af foråret, men som sommeren rykker nærmere bliver de pakket væk hurtigere og hurtigere.

Vores cykelshorts er udstyret med silikone greb for enden af cykelshortsene, så de forbliver på plads under hele din cykeltur.

Nedenfor har vi samlet nogle anbefalinger til dig, uanset om du er bruger dine cykelbukser til at køre løb i eller om du vil have den ultimative komfort på dine cykelture. Du kan se alle vores cykelshorts til damer og til mænd.

CASTELLI FREE AERO RACE 4 CYKELSHORTS

Kører du cykelløb eller er du konstant på jagt efter at hente de sidste aerodynamiske procenter? så bør du overveje Free Aero Race 4 cykelshorts. Det er de samme shorts som Team Ineos Grenadiers kører cykelløb i, de er både enormt aerodynamiske og åndbare.

Castelli Free Aero Race 4 kan kun være enormt aerodynamiske, fordi de sidder rigtig tæt til kroppen. Cykelshortsene er udstyret med flade sømme, for at undgå friktion mod din hud, samtidig med er de udstyret med Castellis komfortable Progetto X2 Air pude.

CASTELLI ENDURANCE 3 CYKELSHORTS

Den 3. version af Castellis Endurance cykelshorts. Det her shortsene til dig, der vil have den ultimative komfort, uanset hvor mange timer du sidder i sadlen. For at mindske friktionen mod huden har Castelli brugt den sømløse Progetto X2 Air pude, der ud over sin varierende tykkelse også er designet til at holde sig selv tør, hvilket kan være svært.

Endurance 3 er ekstremt bløde, takket være Evolution-tekstilet, udover blødheden er Endurance 3 samtidig både dejlig åndbar og yder en god muskelkompression.

SPORTFUL LTD CYKELSHORTS

Med LTD cykelshorts får du aerodynamiske shorts, der samtidig yder den helt rigtige mængde muskelkompression. Flat-lock sømme på strategisk rigtige steder, sørger for at du ikke oplever gnidninger mod din hud. Disse cykelshorts er udviklet i tæt samarbejde med de professionelle cykelryttere fra World-Tour holdet bora-Hansgrohe.

Ben-enderne er uden sømme, men med silikonegrippere, så de forbliver på plads under hele din cykeltur. Cykelshortsene er også udstyret med Sportfuls Total Comfort pude, for maksimal komfort selv under de længste cykelløb. Fås i flere moderigtige farver, bl.a. bordeaux rød.

Mænd: SPORTFUL NEO CYKELSHORTS
Kvinder: SPORTFUL NEO W CYKELSHORTS

Sportfuls Neo cykelshorts er til dig, der blevet så glad for cykling at produkterne på begynder-niveauet har behov for en opgradering. Det bliver du glad for når du bruger flere og flere timer i sadlen.

Neo cykelshorts har perfekt muskelkompression, der sørger for at din musklers træthedstærskel bliver flyttet længere væk og du kan køre både hurtigere og længere. Som Sportful selv beskriver det: Neo cykelshorts er bare den bedste måde at starter cykelturen på.

Mænd: SPORTFUL TOTAL COMFORT
Kvinder: SPORTFUL TOTAL COMFORT W

Som navnet antyder har Sportful udviklet Total Comfort med det entydige mål, at disse cykelshorts skal være de mest komfortable du finder i din cykelgarderobe. Din komfort er sikret takket være Sportfuls Total Comfort sædepude, der varierer i tykkelsen alt efter hvor du har behov for det.

Raw-cut benslutninger med silikone grip, så cykelbukserne ikke bevæger sig uhensigtsmæssigt under dine cykelture. Det elastiske stof giver dig fuld bevægelsesfrihed uden at gå på kompromis med muskelkompressionen.

Castelli_unlimited_cykelshorts

Cykelshorts til gravel

Mænd: CASTELLI UNLIMITED CYKELSHORTS
Kvinder: CASTELLI UNLIMITED W CYKELSHORTS

Cykelshortsene fra Castellis Unlimited kollektion er skabt ud fra det samme DNA, som alle deres andre cykelshorts. Det betyder at du får maksimal ydeevne, optimal muskelstøtte og ekseptionel komfort, takket væres KISS Air2 puden.

Men cykling på grusstier kræver bare mere af din påklædning, derfor har Castelli, oveni alt det andet, udstyret Unlimited shorts med ekstra slidstærke stykker på ydersiden af lårene, så konsekvenserne ved styret bliver mindre. Derudover har de også praktiske lommer, så du altid er på forkant med hvad dit næste cykeleventyr end måtte bringe.

Sportful Giara Cykelbukser

Giara er Sportfuls kollektion af beklædning specialdesignet til Gravel. Cykelbukserne er designet til at støtte dig den bedst komfort, selv når underlaget ikke er snorlige.

Cykelbukser til vintertræning

Vintertræning under danske vejrforhold kræver det maksimale at dit cykeltøj og intet er så vigtigt for din komfort som cykelbukserne. Først og fremmest er puden alt afgørende for hvor behageligt du sidder på cyklen.

Puden i cykelbukserne er den beklædningsgenstand med størst kontakt og friktion mellem cyklen og huden, kvalitet er derfor altafgørende. Udover kulden skal cykelbukserne også fra tid til anden kunne modstå en smule regn og dæksprøjt uden at køle dig for meget ned. 

Mænd: CASTELLI TUTTO NANO
Kvinder: CASTELLI TUTTO NANO

Dette er en af vores bedste allround vinterbukser til cykling både til herrer og kvinder. Cykelbukserne er behagelige under tørre vejrforhold, vandresistente ved let regn og våd asfalt, komfortable til længere ture pga. reducerede sømme og refleksdetaljer så du er ekstra synlig for dine medtrafikanter.

Udover refleksdetaljen er den nederste del af cykelbuksen også udstyret med en lynlås, så bukserne er endnu lettere at få af og på. Både herre- og dame-modellen af Tutto Nano cykelbukser bruger Castellis KISS AIR2 pude. Brug af cykelbukserne anbefales i mellem 4° og 16°C.

Mænd: CASTELLI SORPASSO RoS
Kvinder: CASTELLI SORPASSO RoS

RoS(Rain or Shine) behandlingen gør at Castellis Sorpasso cykelbukser performer både i tørt vejr og ved let regnvejr. Cykelbukserne er produceret af Nano Flex 3G tekstilet, som gør at de er endnu mere resistente overfor vand uden at gå på kompromis med strækbarhed, åndbarhed eller isoleringsevne.

Cykelbukserne er så godt isoleret at de holder dig varm helt ned til frysepunktet. Både herre- og dame-modellen er udstyret med Castellis Progetto Air X2 pude, puden er sømløs og designet til at gøre de lange ture mere behagelige. Brug af cykelbukserne anbefales mellem 0° og 12°C.

Published
Categorized as Guides

Sædepuder fra Castelli og Sportful

Puder til cykelbukser fra Castelli

Progetto X2 Air

Progetto X2 Air puden er designet i to lag og det ene af disse lag er et hudplejende lag, som er ventilerende og sørger for at holde dig kølig under dine cykelture. Cykelbukser til kvinder kan være udstyret med Progetto X2 Air donna puden, som er designet efter den kvindelige anatomi.

  1. Hudplejende lag
    Laget er konstrueret med 4 vejs stræk microdenier tekstil, som både er sømløst og bakteriereducerende. Laget er skabt til at forme sig efter brugerens krop og saddel uden at lave irriterende folder. Luft kommer direkte ind i overfladen for at øge åndbarheden.

  2. Sømløst og støddæmpende lag
    Skummet variere i tykkelse alt efter hvor du har mest brug for det til at øge komforten.

  3. Tæt og komfortabel pude
    Puden har ekstra tykke og perforerede lag, der hvor din krop er mest sensitiv

Kiss Air 2

Den nye Kiss Air 2 pude har fået forbedret designet både i forhold til formen og tætheden på puden. Dine cykelture bliver mere komfortable end nogensinde med det bløde stof. Kiss Air 2 Donna er designet til kvinder og giver kvindelige cykelryttere et ekstra niveau af komfort.

  1. Sømløst hudplejende lag
    Komforten på dine lange cykelture er sikret med det blødeste stof tættest på huden. Puden er sømløs og reducere derfor gnidninger og irritationer, mens den stadigvæk har en vis mængde stræk.

  2. Variabel tæthed
    Den varierende tæthed giver dig den bedste støddæmpning alle steder. Puden er tykkest i midten, hvor du har mest brug for det og bliver tyndere i kanterne for at give dig maksimal bevægelsesfrihed.

  3. Anatomisk formet
    Puden er formet efter den menneskelige anatomi og sørger for at dine pedaltråd er gnidningsfrie og mere komfortable end nogensinde

Kiss Tri

Kiss Tri er sædepuden specialdesignet til enkeltstartscykler. Den varmende tæthed gør at du ikke mærker puden under løb og svømning, hvis du er triatlet.

  1. Sømløst hudplejende lag
    Du er sikret maksimal komfort og fit med det super bløde stof i børstet microfiber. Puden konstrueret sømløst, så du undgår gnidninger og irritation, samtidig med at puden er meget fleksibel. Materialet er bakteriereducerende, så du undgår sædesår og infektioner.

  2. Varierende tæthed på skummet
    Med den minimale størrelse er Kiss Tri idéel til triatlet, eftersom den ikke er i vejen under løb og svømning. Det hurtigt tørrende skum er endnu en fordel når du skal fra vandet op på cyklen.

Puder til cykelbukser fra Sportful

Alle Sportful puder, bortset fra DMS-modellen fås i en herre og en kvinder variant. På de enkelte produkter vil kvinde varianter være angivet med et ‘W’ for women.

Total Comfort

Det her bliver dit første valg, når du begynder at bruge længere og længere tid i sadlen eller bare vil have den ultimative komfort. Pudens tykkelse er variabel med helt op til 18 mm, de rigtige steder. Puden er designet med målet om at øge din komfort, holde sig tør og nedbringe gnidninger mod din hud. Normalt tror man at komfort og bevægelsesfrihed er hinandens modsætninger, det er kun indtil du har prøvet Total Comfort puden fra Sportful. Puden fås også i Total Comfort W, som er designet til kvinder, der er endnu tykkere.

Total Comfort Pro

Sportfuls pude designet til løb. Puden har alle de komfortable elementer fra Total Comfort, men justeret til løbssituationer. Puden er en smule tyndere med 15 mm de tykkeste steder. Puden er perforeret, så du har maksimal åndbarhed, puden tørrer hurtigere og du har fuld bevægelsesfrihed. Puden til performance, perfekt til lange intense træningsture. Puden fås også i Total Comfort Pro W, der er designet til kvinder.

Bodyfit Pro

For rigtig mange cykelrytter er dette den bedste pude til dine cykelbukser eller cykelshorts. Denne pude var Sportfuls mest brugte pude i mange år. Puden er stadigvæk en pude til dig, der vil have et anatomisk design, mikro-perforeringer i skummet, som også har en variabel tykkelse, samtidig med at den er sømløs. Fås også i Bodyfit Pro W til kvinder.

Comfort Pro

Puden har både variabel tykkelse, så du har maksimal komfort de rigtige steder, samtidig med at din bevægelsesfrihed ikke bliver begrænset. Puden har en blød microoverflade, som har fået en antibakteriel overflade behandling. En simpel og praktisk pude til dine cykelshorts eller cykelbukser. Puden vil føles overraskende god på dine cykelture.

DMS

En helt ny pude, der er specialdesignet til at køre på grus og andre ujævne terræner. Det er den varierende tykkelse, der virkelig gør den helt store forskel i denne pude. Puden tørrer hurtigt takket være skummet. Puden er lettere og kortere end Sportfuls andre puder, da den er udviklet til Gravel og grus.

Published
Categorized as Guides

Optakt: Giro d’Italia

Optakt: Giro d’Italia

Jeg blev for et par år siden bedt om at skrive et forord til Rene Preuthuns bog om Giro d’Italia. Den hedder La Corsa Rosa. Jeg synes selv, det meget godt fortæller om Giroens særlige stemning og skønhed, så derfor indleder jeg med det.

Af: Per Bausager

GIRO D’ITALIA


Jeg blev for et par år siden bedt om at skrive et forord til Rene Preuthuns bog om Giro d’Italia. Den hedder La Corsa Rosa. Jeg synes selv, det meget godt fortæller om Giroens særlige stemning og skønhed, så derfor indleder jeg med det.

”Allerede året før jeg selv begyndte at køre cykelløb, nemlig i 1967, vaktes min særlige interesse for Giro d’Italia.

Det var da Ole Ritter vandt enkeltstarten i sin første sæson som professionel, og Jørgen Beyerholm skrev om det i BT, og der var et billede af Ole i et outfit der var så lirens, at jeg næsten ikke kunne få luft. Germanvox Vega ”brynjen” var selv på datidens sort/hvide avisbillede outstanding.

Jeg var vild med Ritter, og fulgte ham i alt, hvad der nu lod sig gøre og på en tid, hvor der intet cykelløb var på TV og hvor de eneste magasiner, man kunne købe herhjemme, var franske og engelske. Men et eller andet sted fik jeg da set, at Germanvox-trøjen var gul med et sort bælte, og at cyklen var en sølvfarvet Coppi.

Jeg havde aldrig set noget så smukt, og det var det, der skulle til for, at jeg for penge, som jeg havde tjent som mælkedreng, lod min metalblå BSA turistcykel ombygge til racer hos Gunnar Svendsen i Roskilde.

Det kan godt være, at Ritter og hans bedrifter i Italien allerede var stærk tobak for mit modtagelige sind, men den store jordrystelse indtraf, da jeg i Nørrebro Bio så Jørgen Leths ”Stjernerne og Vandbærerne,” som skildrede Giro d’Italia i 1973.

Den film gjorde – for altid – et monumentalt indtryk på mig, og afstedkom en livslang forelskelse i dét cykelløb. Rytterne var flottere, trøjerne og cyklerne mere lirens, solen mere skinnende og bjergene smukkere, end noget jeg nogensinde før havde set.

Og så var det første gang jeg, at så levende billeder af Eddy Merckx. Aldrig før havde nogen gjort et indtryk på mig, som han gjorde i den film. Hans sorte hår, høje kindben, det mutte og verdensfjerne udtryk som opretholdtes selv under utrolige kraftudfoldelser, der udslettede konkurrenterne, hans fuldkommen perfekte kropslige linjer i ét med den orange maskine var et knockout.

Jeg gik derfra i en tranceagtig tilstand, fast besluttet på, at det skulle være mit livs stræben, at komme til at køre Giro d’Italia.

Der skulle kun gå fire år. I 1977 stod jeg som 20-årig, og dermed feltets yngste rytter, til start i Giroen. I Napoli og i 40 graders varme. Det var et meget emotionelt øjeblik for mig at nå et så stort mål og at stå på stregen sammen med ryttere, som jeg havde fulgt og beundret med en næsten sygelig lidenskab. Francesco Moser, Roger De Vlaeminck, Felice Gimondi, Franco Bitossi, Marino Basso, Giovanni Battaglin var der. Og mig!

Jeg stod der selv og så, at rytterne var flottere, trøjerne og cyklerne mere lirens, solen mere skinnende og bjergene smukkere end noget jeg nogensinde før havde set.

De fleste professionelle cykelryttere jeg kender synes, at Giroen er det smukkeste etapeløb, man kan køre. Det kan nok være at Tour de France er meget større og vigtigere, men der er en særlig aura omkring Giroen, som gør, at man som rytter kun kan elske den, til trods for, at den er den rutemæssigt hårdeste af de tre Grand Tours.

Hvis jeg skal give mine bud på, hvad der gør Giroen så smuk, vil jeg pege på klimaet, som (for det meste) er perfekt til landevejsløb, landskaberne, som er evigt afvekslende og imponerende, maden som er bedre end i noget andet etapeløb (cykelryttere elsker mad) og publikums kærlighed til cykelryttere og cykelsport, som er større end noget andet sted. Der er simpelthen ingen andre steder, hvor menigmand ved så meget om cykelrytteres lidelser og ofre som i Italien. Det er noget der er meget stor respekt for, og kærlighed til.

Enzo Ferraris far belærte ham: ”Cykelrytterne, det er mænd der forstår at svede. Dem skal du have respekt for.

Og så synes jeg, at man i Giroen, mere end i noget andet løb, tydeligt mærker rejsen gennem landets regioner. Forskellene i landskab, køkken, kultur. Lombardia, Veneto, Trentino, Toscana, Marche, Campania, Puglia, Sicilia osv. Selvom man naturligvis ikke kan orientere sig i ro og mag som en turist, så registrerer man alle disse ting. Den enorme spændvidde fra en dagslang elevatorkørsel i stegende hede i syd, de lange dovne og flade syv timers-etaper op langs Adriaterhavet, hvor man snakker og kigger på strandpigerne i deres bikinier, indtil der mangler 50 kilometer, og sprinterholdene minder én om, at man er på arbejde. Og endelig til de brutale etaper i Dolomitterne, hvor der er dommedagsstemning allerede ved morgenbordet, fordi alle ved, at nu er her en dag hvor skal lides ultimativt.

Bella Italia! Passo dello Stelvio, Monte Carpegna, Tre Cime di Lavaredo, Colle d’Agnello, Passo Giau, Savona, Forte dei Marmi, Messina, Bergamo, Classifica Generale, Traguardo Volante, Rifornimento, Grand Premio di Montagna, Ultimo Chilometro, Arrivo, Partenza og alle de andre dejlige, forførende og blomstrende ord og navne… Giro d’Italia er verdens smukkeste cykelløb.

Basta!”

REUTERS/Stefano Rellandini

Fører trøjer Giro d’Italia

Castelli har en lang historie som leverandør af Giro d’Italia førertrøjer. Fra 1982 og op igennem 90’erne var der en skorpion på alle trøjerne, og igen fra 2018 og indil i dag. Inden da var det i årtier Vittorie Gianni der var leverandør. Bag dette ikoniske mærke stod også familien Castelli, så båndet mellem Castelli og Giroen er historisk og unikt. 

Førertrøjen har altid været rosa som det papir Italiens største avis, La Gazzetta dello Sport, er trykt på, og pointtrøjen cylclamenfarvet.  Bjergtrøjen var tidligere grøn, men er nu blå. Den nyeste af trøjerne, den hvide ungdomstrøje, har altid været hvid.

Dette års fører trøjer er alle produret af genbrugs- og nedbrydelige materialer, vores Maglia Rosa er identisk med den førertrøje den førende rytter cykler i, hvor de andre førertrøjer er Replica-udgaver, der sidder en anelse mere løst og ikke er produceret i med samme aerodynamik for øje.

Du kan her finde alle vores nyheder fra Giro d’Italia 2021, der udover ovennævnte trøjer også har matchende cykelkasketter, sorte Giro cykelsokker med skaft på 13 cm, sorte Giro competizione cykelshorts og en af vores absolutte favoritter: den bordeauxrøde Montalcino cykeltrøje. Cykeltrøjen er en hyldest til 11. etape, der ligesom Strade Bianche bliver kørt delvist på grusveje, men denne gang igennem Montalcino området, der er kendt for sin vin produktion, der også æres med et vævet Consorzio del vino Brunello label på det ene ærme.

Men til sagen: nu er det den 104. udgave, det gælder, og den ser spændende ud af flere grunde. 

Den første grund er for mig, at Remco Evenepoel har comeback. Jeg anser ham for, blandt et fantastisk felt af unge kæmpetalenter, at være det største af alle. Et talent så gigantisk, at der (hos mange) var forventninger til at han, når han stillede op til sin første grand tour ville vinde den. Eller i hvert fald være contender. Om han formår det, efter mere end et halvt års pause fra konkurrence, og heraf en god del endda helt uden cykling, er vel tvivlsomt, og jeg vil vurdere at de første 10-12 dage er kritiske for ham. Kan han komme ud af dem uden større tab, tror jeg, at hans talent og ungdom, kan forbedre hans form meget hurtigt, sådan at han er tæt på sit bedste i den sidste uge.

Det bliver også spænende at se hvordan Team Ineos vil gribe det an. De stiller med et monsterhold, og har flere strenge at spille på. Bernal er officielt kaptajn, men er han klar? Han har været en skygge af sig selv indtil nu – bortset fra i Strade Bianche hvor han overgik enhver forventning. Team Ineos har forledes kommunikeret, at Bernal deler lederskabet med Sivakov, hvilket ikke udtrykker den største tillid til Bernal, der under normale omstændigheder ville være selvskreven som løbets klare favorit, og derfor også enehersker på sit eget hold. Team Ineos råder også over to af Italiens darlings, nemlig Gianni Moscon og den største stjerne af alle for tiden, tempouhyret, Filippo Ganna. Der er godt nok ikke meget TT i årets løb, og Ganna var under niveau i Tour de Romandie, men da hans hovedmål i år er OL – og Giroen – vil jeg tro, at han tager sig af begge etaper mod uret.

Giro d’Italia ruten

En anden spændende ting er ruten. Jeg synes det er en godt komponeret Giro, selvom der selvfølgelig vil være mange der er utilfredse med at syden bliver snydt i år. Men ruten er sammensat sådan som jeg synes en Giro bør være. En passende balance mellem sprinteretaper, bakkede etaper og bjergetaper – og her synes jeg at Giroen skal have en overvægt af bjerge, fordi sådan er Italien. Bjergrigt fra Brenner til Reggio di Calabria. Det er også flot som arrangørerne har formået at blande ukendte etapemål og stinger med klassikerne oppe i Dolomitterne i den sidste uge.

Som rytter er de ledeste etaper næsten dem i syd- og mellemitalien. I Appenninerne. Det er gerne varmt derinde midt i landet og det går op og ned i det uendelige. Elastikken strækkes og samles, time efter time. Sådanne etaper er 11. og 12. til Montalcino og Bagno di Romagna. Den til Montalcino er en slags lille Strade Bianche, og ikke en etape hvor man kan vinde løbet, men meget vel tabe det.

Tabe det kan man absolut også gøre tidligere, nemlig på 7. etape op til San Giacomo, som er en kedelig stigning. Og vi ved, at den første gang der er mål opad, er det altid en klassement-mand eller to der nyder cigaren.

14. og 16. etaper er to af løbets vigtigste. Den første af dem går op til det forfærdelige Monte Zoncolan, hvor selv de største klatrerer sidder på væggen som fluer på fluepapir. Her kan man ikke gemme sig, og med sneglefarten er der ikke megen slipstrøm at lukrere på. En af verdens allerledeste stigninger og altid spektakulær.   

Spektakulær er i sandhed også 16. etape, der efter min mening er løbets hårdeste og smukkeste. Smuk både i sin strukturelle form, men endnu mere ved sit landskab. Den går gennem det allerbedste af det glansbillede-agtige Sydtyrol. Pordoi, Fedaia og Giau er en modbydelig trio af pas, og så et styrtdyk ned til filmstjernernes skisportsby, Cortina d’Ampezzo. En menu med hele 5700 højdemeter, som yderligere vanskeliggøres af at de sidste 90 km permanent foregår i over 1500 meter højde. 

Men det er slet, slet ikke slut, for 17. 19. og 20. etape er alle lede bjergetaper med hårde målstigninger til Sage di Ala, Alep di Mera og Alpe Motta. Det er en djævelsk sidste uge der er sat sammen, og der er garanti for at det bliver en meget stærk bjergrytter der kører i førertrøjen, når feltet begiver sig ud på sidste etape, en 30 km TT til Milano.

Løbets 2 hviledage ligger henholdsvist mellem 10. og 11. etape samt en uge senere mellem 16. og 17. etape.

Mine favoritter er:

*** Simon Yates, Egan Bernal, Remco Evenepoel
** Mikel Landa, Joao Almeida
* Alexander Vlasov, Hugh Carty, Dan Martin

Bet365 har både Simon Yates og Egan Bernal til odds 4.00, mens Evenepoel i skrivende stund har odds 4.75 som samlet vinder af Giro d’Italia 2021.

1. Etape Torino – Torino: Enkeltstart på 8,6 km, lørdag d. 8/5

En kort og teknisk enkeltstart i Torino på veje omkring floden Po. Enkelstarten starter fra Piazza Castello og køres langs floden på snoede og tekniske veje. Etapens eneste mellemtid bliver taget efter 3,8 af de 8,6 kilometer. På vejen tilbage mod mål skal rytterne passere en kort tunnel. Den sidste kilometer er ligesom resten af ruten helt flad.

2. Etape Stupinigi – Novara: Flad etape på 179 km, søndag d. 9/5

Etapen er flad og med kun få snoede veje i den midterste del af ruten. Feltet kører omkring Torino og rammer Asti området, hvor rytterne også rammer en kategori 4 stigning. Den sidste del af ruten er helt flad og køres på brede og lige veje kun afbrudt af to indlagte spurter. De sidste kilometer af etapen indeholder rundkørsler og et højre sving 1.500 meter fra målstregen, 700 meter før målstregen indsnævres vejen en smule.

3. Etape Biella – Canale: Kuperet etape på 177 km, mandag d. 10/5

Denne etape er delvist flad og delvist kuperet. Hele vejen til Asti er vejene flade, men når feltet rammer Canelli bliver profil mere kuperet og indeholder 3 kategoriserede stigninger: 1 kategori 3 stigning og 2 kategori 4 stigninger. Derudover indeholder ruten også 2 indlagte spurter. I Guarene er der også en opkørsel med 2 cifrede stigningsprocenter. Finalen har en rigtig puncheur bakke 5 kilometer fra målstregen, som flader ud ind til målstregen. Den sidste kilometer har 3 brede sving inden de sidste ca. 400 meter på lige vej.

4. Etape Piacenza – Sestola: Kuperet etape på 187 km, tirsdag d. 11/5

Etapen er tydeligt opdelt i en flad og en kuperet del. Første del af etapen er flad og lige lang Via Emilia og hele vejen til Parma. Efter Parma bliver ruten kuperet og teknisk, denne indeholder flere stigninger, heriblandt to kategoriserede, begge med procenter over 10% på relativt smalle veje. Efter Montecreto og Fanano, skal rytter passere Colle Passerino, en kategori 2 stigning, som slutter 2 km før målstregen. 6 kilometer før mål, starter strabadserne for alvor, her begynder opstigning af omtalte Colle Passerion, med stigningsprocenter på mere en 10% over længere stræk. 2 km før målstregen begynder en kort nedkørsel på ca. 800 meter inden vejen igen stiger let.

5. Etape Modena – Cattolica: Flad etape på 177 km, onsdag d. 12/5

Det bliver ikke fladere under dette års Giro d’Italia med kun 200 højdemeter. Rytterne kører parallelt med motorvejen hele vejen fra Modena til Cattolica på lige og brede veje. De sidste kilometer bliver kørt i Cattolica og bliver rimelig teknisk med mange rundkørsler og 5 skarpe sving inden for de sidste 3 km.  De sidste 900 meter ca. er dog helt lige.

6. Etape Grotte di Frasassi – Ascoli Piceno: Kuperet etape på 160 km, torsdag d. 13/5

På den kuperede etape skal feltet igennem bjergkædem Appenninerne og er derfor forholdsvist krævende med sine mange stigninger, heriblandt 2 kategoriserede, foruden den afsluttende kategori 2 stigning. Etapen har målstreg på toppen af San Giacomo, der er 15,5 km lang og stiger gennemsnitligt med 7,6% de sidste ca. 5 km.

7. Etape Notaresco – Termoli: Flad etape på 181 km, fredag d. 14/5

En forholdsvis flad etape, der dog indeholder en enkelt kategori 4 stigning, der sammen med 2 indlagte spurter udgør højdepunkterne frem til målstregen. Feltet kører, kun afbrudt af en lille afstikker, langs adriaterhavskysten hele dagen, hvis vinden står rigtigt kan der for alvor blive sidevindsræs i dag. Inden rytterne rammer målstregen skal de forcere en stigning med på 200 meter med lidt under 2 km igen, stigningen rammer ca. 12 %. Resten af vejen hjem stiger let.

8. Etape Foggia – Guardia Sanframondi: Kuperet etape på 170 km, lørdag d. 15/5

Dagens etape på tværs af Appenninerne indeholder en lang stigning og en meget stejl puncheur bakke kort før mål. Første del af ruten bringer rytterne langs store veje til Campobasso. Derefter rammer rytterne bjergkæden Monti del Matese, som er en del af Appenninerne, her skal rytterne forcere Bocca della Selva, en stigning på over 20 km. Herfra rammer rytterne en nedkørsel, der slutter 10 km fra målstregen. De sidste 10 km stiger hele vejen og indeholder en kategori 4 stigning på 3 km, der blandt andet stiger med ca. 10% de første 2 km. Procenter falder en smule indtil de igen stiger ca. 400 meter før målstregen.

9. Etape Castel di Sangro – Campo Felice: Bjergetape på 158 km, søndag d. 16/5

En af arrangørernes dronning etaper, hvor det bare går op og ned hele dagen. Feltet skal tilbagelægge 4 kategoriserede udover 2 ikke kategoriserede, hvor af den ene dog ser rimelig led ud. Nogle af nedkørslerne er tilmed forholdsvis tekniske. Etapen slutter opad på en 6 kilometer lang stigning uden modbydeligt høje stigningsprocenter. De sidste 1.600 meter har stiger på steder dog med op til 16% og er på grus for at gøre tingene endnu mere spændene.

10. Etape L’Aquila – Foligno: Flad etape på 139 km, mandag d. 17/5

En kort etape med en enkelt kategori 4 stigning og 2 indlagte spurter, en før og en efter stigningen. De sidste 2 km indeholder 4 skarpe sving inden den flade afslutning.

11. Etape Perugia – Montalcino: Kuperet etape på 162 km, onsdag d. 19/5

Ruten på denne etape indeholder tæt på 2.500 højdemeter kombineret med 4 sektorer af grus. Det betyder at feltet sammenlagt skal passere 35 km grus på de sidste 70 km af dagens etape. Der er 2 indlagte spurter og 2 kategori 3 stigninger fordelt over de sidste 50 km. Grus sektorerne indeholder både teknisk svære opkørsler og nedkørsler. Etapen slutter efter nedkørslen af den sidste stigning i byen Montalcino, rytterne for dog ikke glæde af asfalt før 200 meter før målstregen, slutningen består i stedet primært af brosten.

12. Etape Siena – Bagno di Romagna: Kuperet etape på 212 km, torsdag d. 20/5

Rytterne skal kører fra Siena igennem Chianti regionen til Firenze og derfra mod Bagno di Romagna. Feltet skal tilbagelægge 4 kategoriserede stigninger. Den største udfordring bliver Passo del Carnaio, der har steder med op til 14% i stigning, når den er forceret skal rytterne igennem en teknisk nedkørsel inden de sidste kilometer er flade eller let nedadgående. 

13. Etape Ravenna – Verona: Flad etape på 198 km, fredag d. 21/5

Med 200 højdemeter må denne etape være et klart mål for Giro d’Italias sprintere. Etapens slutning er også pandekage flad med en enkelt rundkørsel ca. 400 meter fra målstregen ellers er de sidste 2,5 km snore lige og uden udfordringer.

14. Etape Cittadella – Monte Zoncolan: Bjergetape på 205 km, lørdag d. 22/5

Denne bjergetape er inddelt i 2 dele, den flade start og den lette opstigning indtil rytterne rammer foden af Monte Rest, en kategori 2 stigning. Når rytterne er færdig med nedkørslen kører de lidt på flad vej inden de rammer foden af Monte Zoncolan, hvor dagens etape slutter på toppen. Den afsluttende stigning er 14,1 km lang og de sidste næsten 4 kilometer stiger gennemsnitligt med 13% og helt op til 27% få hundrede meter fra målstregen.

15. Etape Grado – Gorizia: Kuperet etape på 147 km, søndag d. 23/5

En kort etape, hvor rytterne skal køre 2,5 gange på en rundstrækning af 40 km, som delvist ligger i Italien, men også krydser grænsen til Slovenien. Rundstrækningen indeholder en kategori 4 stigning, som rytterne skal passere 3 gange. Derudover har etapen også 2 indlagte spurter. Rytterne krydser grænsen mellem Italien og Slovenien sidste gang 1,5 km fra målstregen, en afslutning, der kun indeholder et enkelt skarpt sving.

16. Etape Sacile – Cortina d’Ampezzo: Bjergetape på 212 km, mandag d. 24/5

Endnu en af Giroens dronning etaper, denne gang skal slages slås i Dolomitterne. Rytterne skal bestige 5.500 højdemeter, med de første allerede umiddelbart efter startboksen. Feltet skal forcere La Crosetta, Passo Fedaia, Passo Pordoi og Passo Giau, hvor Passo Pordoi er uden for kategori og de 3 andre er kategori 1 stigninger. Etapen slutter fladt efter en nedkørsel fra Passo Giau.

17. Etape Canazei – Sega di Ala: Bjergetape på 193 km, onsdag d. 26/5

Etapen starter i skisportsstedet Canazei, hvor rytterne indleder med at kører ned af de første mange kilometer, indtil de skal passere en kategori 3 stigning. Derfra går det nedad igen, nærmest indtil rytter rammer Passo di San Valentino, en kategori 1 stigning på 14,8 km. Fra nedkørslen af Passo di San Valentino går der ikke længe før rytterne skal op af Sega di Ala, der også er en kategori 1 stigning, lidt kortere (11,2 km), men med stejlere procenter (9,8%). Målstregen er på toppen, hvor stigningen flader ud.

18. Etape Rovereto – Stradella: Flad etape på 231 km, torsdag d. 27/5

Etapen bringer rytterne tværs over Po sletten, fra den nordlige til den sydlige del. Det er en simpel rute, uden de store udfordringer for rytterne. Der er to indlagte spurter og en kategori 4 stigning før målstregen i Stradella.

19. Etape Abbiategrasso – Alpe di Mera: Bjergetape på 176 km, fredag d. 28/5

Med 2 kategori 1 stigninger og en lang kategori 3 stigning bliver det en etape 3.400 højdemeter til rytterne. Feltet skal over Mottarone og Passo Della Colma inden de slutter på toppen af Alpe di Mera, der med sine gennemsnitlige 9% over 9,7 km godt kan trække tænder ud så sent i en Grand Tour.

20. Etape Verbania – Valle Spluga – Alpe Motta: Bjergetape på 164 km, lørdag d. 29/5

4.200 højdemeter på fordelt over 3 kategori 1 stigninger gør denne etape endnu være end gårdagens. De første 65 km er relativt flade, mens de sidste 100 km udelukkende går enten op eller ned. Rytterne skal bestige Passo San Bernadino, Passo di Spluga og Alpe Motta, hvor etapen skal afgøres på toppen af sidstnævnte. Alpe Motta kan deles i 3 dele, en første og en sidste, der stiger med ca. 8,6% opdelt af ca. 1 km i meter med en lille stigning på 0,8%.

21. Etape Senago – Milano: Enkeltstart på 30,3 km, søndag d. 30/5

Den ikoniske enkeltstart begynder i centrum af Senago, der køres primært på lige og brede veje, med få sving. De sidste få kilometer er dog relativt tekniske med flere skarpe sving ind mod målstregen, hvor vinderen af Giro d’Italia 2021 skal findes.

Published
Categorized as Cykelløb